Shipmondo integration til C5
C5 har fået integration til fragthåndtering med Shipmondo
Shipmondo giver mulighed for at sende til hele verden på en enkel måde uafhængigt af transportør og forsendelsestype. Shipmondo har en konkurrencedygtig prisstruktur, der tager hensyn til individuelle aftaler med transportører. Det er dog ikke nødvendigt at have faste aftaler eller abonnement, og der faktureres kun for de forsendelser, der rent faktisk finder sted. Modulet installeres som en integreret del af C5 med menupunkter og knapper, der følger C5's standard.
Metodik Metodikken i C5 er, at der oprettes et antal varenumre(ydelser) svarende til de forsendelsestyper, virksomheden anvender. Via et parameter setup kan disse varenumre knyttes sammen med dels vægtangivelser, dels pakketyper, således at minimal indtastning i det daglige arbejde opnås. På en ordre eller et projekt – eller for den sags skyld på en debitor – kan der med et enkelt tryk på lokalmenuen åbnes et forsendelsesbillede til Shipmondo, hvor C5 opsamler de bagvedliggende data fra f.eks. den aktuelle ordre.
Når alle forsendelsesoplysninger er på plads, sendes forsendelsen til Shipmondo, der returnerer pakkelabel til den udvalgte printer.
Shipmondo har integration til et stort antal af transportører, hvilket også er implementeret i C5 integrationen. Som bruger har du derfor ikke brug for at have aftaler med forskellige transportører. Du vælger blot den eller de transportører, du vil benytte. Via C5’s integration sendes de relevante oplysninger til den valgte transportør, hvorefter Shipmondo håndterer resten. Nedenfor er vist et eksempel på, hvordan en genereret forsendelse kan se ud.
|
Krav til C5:
- Version 4.2, 4.3 eller 4.4
- Basisudvikling
- 10 frie forms
- 1 rapport
Eller
- VAR/BUS-lag
Hør mere om modulet eller bestil det til din C5